Boganmeldelse af "Ellebæt"

 Ellebæt - jagten på den stjålne skat 

Skrevet af Kat Lassen 
Illustreret af Anita Sølvet
Udgivet fra forlaget Krabat
Sidetal 110

Bagsidetekst 
Det lød som et tordenbrag, og Ellebæt kunne have sværget på, at jorden rystede under dem. ”Se,” udbrød Tit bange og pegede. En grøn tåge kom langsomt snigende og omringede dem. 
Emma og Rasmus elsker, når farmor fortæller historier om pigen Ellebæt, der tager på eventyr i Gammelskov, hvor der bor både trolde og feer. Men gemmer farmor også på en hemmelighed? Hvem tilhører for eksempel den lille stemme, som farmor taler med nede i stuen om aftenen? Og hvordan kan en fodbold pludselig trille helt af sig selv? Emma synes, det er meget mystisk. 
Ellebæt - Jagten på den stjålne skat, er en sjov og spændende historie, hvor man møder både mosekonen, en kæmpeørn og ikke mindst trolden Grumpe, der kan prutte så grønt og fælt, at næsen visner. 
Ellebæt er egnet til både højtlæsning og læs selv.

______________________________________________________

Jeg har så heldig at møde Kat Lassen til et arrangement på Vanløse bibliotek.
Her fik jeg en god snak med hende og derefter købte jeg bogen Ellebæt. Jeg syntes at det lød som en sød og sjov historie. 

Jeg begyndte at læse bogen til #etdøgnmedbøger. Det er som jeg forventet en rigtig god bog som jeg ved at mine drenge vil elske når jeg læser den for dem eller hvis de selv vil læse den, der er flere sjove elementer i historien og jeg kan virkelig godt lide at der er en historie i fortællingen. 

Når jeg selv går rundt i skove, får jeg altid følelsen af at der er mere mellem himmel og jorden. På trods af at jeg er voksen er jeg sikker på at der findes feer og alt muligt andet. 

Selve bogen er rigtig flot illustreret og billederne passer perfekt til historien. Der er også når man har læst bogen færdig, er der en sjov lille opgave hvor man skal finde Gulp.
Det gør bogen lidt mere levende og sjov for børn, da i hvert fald min drenge elsker sådan nogle opgaver.

Farmoren er en rigtig varm og venlig, men har også en hemmelighed at passe på og som måske snart skal fortælles. Emma er en pige som vil høre farmors historie hele tiden og ikke har tid til andet, men som også er meget observerende. Rasmus er en dreng med krudt i hvor der skal ske noget hele tiden, men samtidig vil han gerne høre historier, men glemmer tid og sted.

Det er en bog som jeg vil anbefale til børnefamilier som kan lide en hyggelig historie, med feer og trolde og mange andre ting.

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.

Boganmeldelse af "Er du sindssyg mor?"

Er du sindssyg, mor?

Skrevet af Anne Rye Andersson
Udgivet af Forlaget Leitura
Den 29-04-2022

Bagsidetekst:

Pludselig hører jeg lyden af helikoptere, der flyver over mit hoved. Min puls stiger, er det nu? Jeg kan høre, de cirkler rundt over mig. Jeg finder et billede af dig og knuger det ind til mit bryst, kysser det. Mor klarer den, mor klarer den, messer jeg i tankerne. Jeg hører nogen, der banker, så lyden af en dør, der bliver slået ind. Jeg lægger mig i sengen med fotoet på hjertet og venter i en feberagtig tilstand. Jeg er klar til at dø for verden. Jeg er klar til at dø for dig.

Anne hører stemmer og er ansvarlig for verdens børn. Særligt hendes egen søn, som er hendes faste holdepunkt midt i kaos og psykiatrien.

I Danmark får hver tredje en psykisk sygdom i løbet af livet. Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på psykisk sygdom.

Er du sindssyg, mor? er en autofiktiv roman om psykisk sygdom og moderskab. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

______________________________________________________________

Da jeg modtog en pakke fra Forlaget Leitura, var denne bog en del af de mange, som jeg modtog.

Bogen havde vakt min opmærksomhed, da det er en bog, som berører psykisk sygdom og det at være mor samtidig.

Fra mit eget liv har jeg både sloges med angst og depression. Jeg har følt mig forkert og uegnet som mor. Jeg har heldigvis arbejde mig igennem det meste.

Denne bog handler om Anne, som kan høre stemmer, hendes liv er meget baseret på ikke at gøre noget forkert for så kommer der til at ske en katastrofe.

Bogen er skrevet så man får en følelse af dagbogs stil. Man følger Anne igennem cirka 1 ½ år og den måde som nogle passager er fuldstændig kaotisk, ligesom det må være for Anne.

Der er elementer, hvor man virkelig mærker medfølelse fra andre som blandt andet kapitlet med ambulanceføreren. 

Bogen ramte mig på både den gode og dårlige måde. For tanken om alle de personer med en psykisk lidelse, som ikke får den hjælp, de har brug for, får mig hjerte til at græde.

Men samtidig gør bogen mig glad for, at der og i litteraturen bliver sat fokus på tabubelagte emner.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

Glæder mig til at se hvilke andre værker der kan komme fra forfatteren.

Anmeldelse af "Myrepatter - i Kina spiser de børn"

Myrepatter - i Kina spiser de børn

Skrevet af Laura Helena Pimentel da Silva
Udgiver fra Forlaget Leitura
Illustration af Rasmus Jensen

Bagsidetekst: 12-årige Leo lærer om overbefolkning og Kina i skolen. Han er udstyret med en god fantasi og har en far med hang til at fortælle farlige historier. Sommerferien står for døren, og pludselig befinder Leo sig i Wuhan sammen med Mia, klassens søde pige. Myrepatter 1 – I Kina spiser de børn er første uhyggelige bind om klima og miljø. Bogen tager udgangspunkt i nogle af FN's klimamål.

_________________________________________________________________________________

Jeg var så heldig at modtage denne bog til anmeldelse, jeg har længe gået og kigget på den. Jeg synes, at bogen lød spændende.

Hovedpersonen Leo, har nogle øv forældre, som har nogle regler, som er meganederen. Leo er den sidste i klassen, som ikke har nogen mobil.

Da Leo havde haft om Kina i skolen, hvor de havde set en video, som havde gjort indtryk på Leo. Dette gjorde, at Leos far går i gang med at fortælle historier, som han har hørt om Kina.

Leos mor vil ikke have det da hun ved hvordan det påvirker ham. Men hans far fortæller dem alligevel.

Om aftenen sætter Leo sig ned foran sin pc og googler forskellige informationer videre. Dette skræmmer ham, og da han skal sove, sætter det fantasien i gang.

Selve historien er skrevet godt, og for mit vedkommende sad jeg og slugte bogen. Jeg husker som barn at læse gåsehud og gysertimen.

Denne bog vil have passe perfekt ind blandt dem.
Illustrationerne er lavet perfekt, så de er med til at give historien mere dybde og spænding.

Jeg må sige, at jeg sad længe for at kigge på de flotte billeder.

Bogen beskriver FN's klimamål og dette er jeg vild med.

Jeg synes, at det gør at man har noget, man kan tale med børn om bagefter, og især sådan nogle vigtige emner.

Jeg giver den 5 ud af 5 stjerne, for det er virkelig god.

Anmeldelse af "Jeg er Saga"

Jeg er Saga

Skrevet af Silja Okking

Udgivet fra Politikens forlag

Sidetal 221

Bagsidetekst:

I en ukendt verden må Saga finde sig selv, før hun kan finde hjem.

Saga elsker fantasy og rollespil. 

Sammen med sin ven, Marcus, forsvinder hun ofte ind i en verden af elvere, dværge og magi, hvor tanker om skilsmisseforældre og usikkerhed drukner i lyden af brølende orker. 

Men under et slag ved rollespilsstævnet ude ved bautastenene bliver Saga slået omkuld af en lidt for ivrig fyr med en skumgummiøkse.

Saga kommer til sig selv, men noget er anderledes. Hun ligger ganske vist stadig ved bautastenene, men hendes spidse elverører føles ... ægte?

Saga vikles nu ind i et fantasydrama i landet Assuldúr, hvor orkernes våben ikke er lavet af gummi, og hvor magi ikke er noget, man nøjes med at læse om i tykke bøger. Saga må se i øjnene, at hun spiller en større rolle i et magtspil mellem livsfarlige fjender.

Og hun må finde sit eget ståsted i en verden, der hele tiden forandrer sig omkring hende, hvis hun vil overleve længe nok til at finde hjem.

_____________________________________________________________________________

I forbindelse med at jeg var nede i bog og idé i Holbæk, så jeg, at der ville komme to forfattere på besøg. Det var Silje Okking og Merlin P. Mann. Jeg valgte, at fordi jeg havde hørt gode anmeldelser om begge forfattere at tage min familie med ned til arrangementet. Da vi kommer derned, bliver vi mødt af to virkelige søde forfattere som delte popcorn og sodavand ud til alle børn, der var mødt op og tog sig tid til at stå og tale med alle, der havde lyst. Det var startskuddet til at jeg skulle læse “Jeg er Saga”. 

Det første, som springer i øjnene omkring bogen, er selve bogen. Hvor er det en smuk bog, som er flot illustreret og fanger essensen omkring bogen. Når man slår op i bogen, bliver man mødt af et flot kort, som viser Assuldúr. Dette gør, at man som læser kan følge med i, hvor karakteren Saga befinder sig henne.

Historien om Saga er en fortælling, som taler til både børn og voksne, som elsker rollespil og fantasy. Saga er en pige, som elsker bøger, hendes ven Marcus introducerer hende til rollespilsverden, som hun nu er en del af. Hendes forældre er i gang med en skilsmisse, og hun bor sammen med hendes far. Dette påvirker Saga, og hun er meget bekymret for sin far. Marcus og Saga skal til et rollespilsstævne, hvor hun skal overnatte. Gennem bogen får man et godt indblik i, hvordan Saga har det med skolen og livet derhjemme, men samtidig kommer man med på en rejse hvor Saga lære at stole på sig selv og sine egne evner. 

Jeg kan virkelig godt lide den måde, som bogen er opbygget på, og den måde som skriften i bogen ændrer sig alt efter hvad der sker.  Når der sker nyt i bogen bliver det flettet ind i historien så man nærmest kan se det for sig. Det gør bogen for mig meget levende, som er med til at man nemt kan leve sig ind i denne verden som Saga befinder sig i.

Jeg føler, at jeg kan mærke, hvordan Silje er passioneret omkring fantasy og rollespil.

Bogen er fyldt med familie, fantasy, magi, venskab og spænding. Der er selvfølgelig det gode mod det onde og en masse andre spændende ting. Bogens målgruppe er sat til 11+, og det synes jeg er meget passende i forhold til de emner, som bogen berører.

Jeg vil give bogen fem ud af fem stjerne, og jeg venter i spænding på næste bog fra Silje Okking.

Boganmeldelse af "Liv i himlen" af Stine Michel

 

Liv i himlen

Skrevet af Stine Michel 

Udgivet fra Wadskjær forlag

Bagsidetekst:
Hvor langt kan et træ vokse op i himlen? Hvor langt kan man se med en kikkert? Og hvor lang tid tager det at sige farvel til en ven?
Liv beslutter sig for at flytte op i et træ med sin fars kikkert i håb om at kunne se, hvor hendes bedste ven Kalle er rejst hen. Om natten vokser træet, og Liv kan se længere, og længere for hver dag, der går.
Nede i køkkenet går far og mor. De har svært ved at forstå, hvorfor Liv skal bruge så meget tid på at sige farvel. Men langsomt indser de, at de må flytte ud under træet for at møde Liv der, hvor hun er.

_______________________________________________________________________________________

Da jeg modtog denne smukke bog, blev jeg helt blæst over af, hvor smuk illustreret denne den er. Signe Find Larsen har virkelig formået at lave nogle illustrationer, som jeg synes passer perfekt til bogens historie.
Selve bogen handler om en pige, der hedder Liv. Hun har det svært efter at have mistet sin ven. Forældrene er bekymret for hvordan det går med hende.
Når Liv er i træet, kan man tydelig mærke, at bogen afspejler, at hun er i et med naturen, og hun kan mærker efter sine egne følelser samt få skrevet sine tanker ned.
Forældre snakker om, hvordan de skal få hende ned fra træet, men finder ud af, at de bare skal være der for hende, når hun får brug for dem.
Men selve bogen viser, den rejse det kræver at komme igennem sorgen, når man ikke har sin bedste ven mere. 
Bogen er en god fortælling om et svært emne, som nogle gange kan blive tabuiseret at tale om døden, og derfor kan man som voksne nogle gange komme til at formulere sig på en forkert måde. Denne bog er i børnehøjde og forholder sig mere til tiden efterfølgende. Denne bog er både varm, sjov og til tider trist. Den er god til at åbne op og tale om, hvad der sker efter døden.
Denne bog er en, som jeg synes om, og det er også en bog, som refererer til den kristne tro uden at være en kristen bog og dette kan jeg godt lide.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

Boganmeldelse af "Psykopatmordernaboen" af Malene Fabricius Holm

 Psykopatmordernaboen

Skrevet af Malene Fabricius Holm
Udgivet fra forlaget KRABAT
Den 11 maj 2022

Bagsidetekst:

”Vi står i haven på Rosenvej 14 og er ved at afsløre en morder. Vi har netop fundet frem til dette gravsted,” kommenterer jeg og zoomer ind på hullet. ”Jeg hedder Magenta, og spaden med spaden, det er Dines.”

Magenta bliver ufrivilligt blandet ind i sin nabos mistænkelige gerninger, da hun ser ham slæbe fyldte, sorte sække fra sin bil. For op af den ene sæk, stikker en hånd!

Hun kommer ved et uheld til at indvie sin allermest irriterende klassekammerat, Dines, i sin opdagelse. Sammen må de to undersøge, hvad den skumle psykopatmordernabo mon har gang i.

Magenta bliver ufrivilligt blandet ind i sin nabos mistænkelige gerninger, da hun ser ham slæbe fyldte, sorte sække fra sin bil. For op af den ene sæk, stikker en hånd!

Hun kommer ved et uheld til at indvie sin allermest irriterende klassekammerat, Dines, i sin opdagelse. Sammen må de to undersøge, hvad den skumle psykopatmordernabo mon har gang i.

____________________________________________________________________

Da jeg blev kontaktet af krabat, om jeg ønskede at anmelde psykopatmordernaboen, blev jeg straks interesseret i at læse denne bog. Bogen har en målgruppe, som hedder fra 10 år og dette synes jeg er passende. Selvom jeg er sikker på, at min mindste på snart 7 år ville elske denne bog.

I starten af bogen møder vi Magenta, som ikke har lyst til at få venner, da hun har en dårlig erfaring med det at have venner. Men den nye dreng Dines er ifølge Magenta mega irriterende, og han snakker som et vandfald. Hun prøver for alt i verden at vise ham, at hun ikke er interesseret i at snakke med ham. Dette synes jeg at kunne nikke genkendende til at nogle personer fatter bare hat af tydelige hentydninger. Jeg fik smågrint over hendes bemærkninger, som hun tænkte. 

Det er lørdag og Magenta sover længe og vælger at kigge i sin stjernekikkert og tilfældigvis får kigget til naboen. Dette gør, at hun ser, at der stikker en hånd ud af en sort sæk, hun bliver så forskrækket. Kort tid efter at Dines kommer på uanmeldt besøg, får hun talt over sig omkring naboen og det hun så. Dette er med til at starte et eventyr på godt og ondt. 

Selve bogen er skrevet i et flydende sprog og fanger en med det samme. Jeg synes, at bogen er spændende, men også morsom. Der er mange ting, som jeg er sikker på, at man som ung kunne nikke genkendende til. Men samtidig var der også mange ting, som man som mor kan sætte på listen over bekymringer. I blandt alt det sjove var der også episoder som gjorde, at jeg krummede tæer over graden af pinligheder. 

Elsker bare et bestemt sted i bogen med en forælder, som er total overskudsagtig klar til en stor dag i en piges liv. Uden spoiler selvfølgelig.

En af det ting som jeg holdt mest af i bogen, var Magentas og Dines forhold, som udvikler sig i takt med historiens udvikling. Dette gør også, at man i mange forskellige punkter kan genkende situationer, hvor man selv har tænkt noget om en ny person, som ikke altid passer. 

På nogle punkter kan man mærke, at det er en ungdomsbog, men man kan grine højt selv som voksen (på papiret). Jeg forstår nu, hvorfor der er mange som prøver at kalde bibliotekerne op, så denne bog kan komme på hylderne. For det fortjener denne bog i den grad. Det er i hvert fald en bog, som jeg kommer til at anbefale.

Jeg giver denne bog 4 ud af 5 stjerner.

Boganmeldelse af "Angst#4 - Panikangst Emilies historie"

 Angst #4: Panikangst: Emilies historie

Bagsidetekst:

Frygten for nye anfald voksede. Jeg mistede koncentrationen og havde svært ved at følge med i timerne. Tankerne kredsede om det der ikke måtte ske, og jeg mærkede konstant efter hvordan jeg havde det indeni.

Var der optakt til noget?
Slog hjertet hårdere end det plejede?
Var jeg svimmel?
Havde smerter i brystet?

Mine hænder rystede og var kolde. Jeg gøs og svedte. Krøb sammen på stolen og bad til at ingen af de andre i klassen opdagede hvordan jeg havde det.

Emilie får et angstanfald i sommerferien før 9. klasse.
Da skolen starter, kommer der nye anfald, og hun bliver mere og mere nervøs for at tage hjemmefra.
Far siger at hun er hysterisk.
Men anfaldene er virkelige, og for at undgå dem lukker Emilie sig inde på sit værelse.

Indtil den dag hun begynder at få hjælp.

ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser.
Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.

_____________________________________________________________________

Jeg modtog denne bog med en følelse af genkendelse. Jeg lider selv af angst, men har lært at leve med angsten og ikke lade den dominere mit liv.
Da jeg starter med at læse den, går det rigtig godt. Sproget i bogen er flydende, og man kommer hurtig ind i historien.
Da Emilie får sit første anfald, kunne jeg mærke, at angsten i mig blev påvirket af dette. Jeg måtte lige lægge bogen kort og minde mig om, at der ingen fare var på færde. Jeg genoptog hurtig bogen igen og måtte erkende, at bogen og jeg havde et fællesskab på trods af at det ikke omhandlede mig.

Mange af de ting, som der bliver beskrevet i bogen, har jeg selv oplevet på egen krop.
Jeg nåede at læse bogen færdig på 2 dage og blev hurtig enig om, at denne bog manglede jeg, da jeg fik angst diagnosen. 

Denne bog var med til at åbne op for, at jeg ikke er alene. For den følelse kan man hurtig få, når man har angst. 
Der bliver på et tidspunkt i bogen beskrevet en vejrtrækningsøvelse, som man kan lave, når et anfald er på vej. Denne øvelse var en af de første øvelser, som jeg fik anbefalet dengang, jeg fik hjælp til min angst. Dette fik mig til at smile og denne øvelse laver jeg stadigvæk den dag i dag. 

Selv om det er forskelligt fra person til person med angst, hvordan de oplever et anfald, eller hvordan de takler dette, synes jeg alligevel, at bogen giver et godt indblik i, hvordan det kan være at have angst.

Jeg ville ønske, at bogen var skrevet tilbage i start 00'erne, og at nogen i min familie og venner havde læst denne bog. Det kunne have hjulpet mig med at forklare, hvordan jeg på de fleste punkter har det med min angst.

Hovedpersonen Emilie, er en karakter som man hurtig kommer ind på livet af. Man får hele tiden et lille lag ekstra på hvordan hun har det og de ting, hun har været ude for. Hun er fortalt godt og er en helt igennem solid karakter. Jeg fik følelsen af at ville hjælpe hende og skåne hende for nogle af de ting som hun var igennem.

Slutningen af bogen synes jeg virkelig meget om. Uden at afsløre for meget er afslutningen på bogen, ligesom jeg på en måde havde forestillet mig. Det giver et indblik i, hvad det kræver, og hvad man skal igennem.

Jeg vil give denne bog 5 ud af 5 stjerner, der er ikke noget, som trækker ned for mit vedkommende og jeg glæder mig til at læse de andre bøger i serien.