Sider

fredag den 21. oktober 2022

Anmeldelse af "Gammel magi - Det grønne dyr"



Gammel magi - det grønne dyr


Forfatter: Lone Halkjær
Illustrator: Rie Nim
LIX: 14
Udgivet hos forlaget Elysion


Bagsidetekst:

Lau viser Milo et kort med et grønt dyr.
”Det kan vækkes til live,” siger han.
Kortet har Lau arvet efter sin farfar, der arbejdede med magi som ung. 
Drengene gennemfører et gammelt ritual, og snart begynder der at ske underlige ting.
Har de to drenge vækket et mystisk, grønt dyr til live?


---------------------------------------------------------------


Jeg har modtaget denne flotte bog fra forlaget Elysion. Vi sad og hyggede med at lave perler, imens jeg læste højt fra denne bog. 

Det blev grint, men også lidt frygt imens bogen blev læst. Det er en spændende bog, som både fangede os voksne, men mest vores to drenge på 6 og 10 år. De var med til at læse lidt op selv når der lige skulle være en pause fra perleriet.

Bogen handler om Lau og Milo, som er venner. Lau har arvet en mystisk kasse med gammel magi, og det vil han vise Milo.

De to venner har det godt sammen men skolens bølle Emil er ude på ballade og det går ud over vennerne.

Lau vil vise Milo et trick som han har fundet i kassen og det er med til at starte eventyret med det grønne dyr.

Bogen er delt op i små kapitler, som gør det mere overskueligt for børn, der er i gang med at læse lidt større bøger. Der er godt gang i spænding og humor.  Mine drenge kan nikke genkendende til nogle af elementerne, som er i bogen. Bogen var også god til at have en dialogisk læsning omkring, fx snakkede vi efter hvert kapitel om hvad der var sket og hvad der mon kommer til at ske.

Dog synes de, at det var lidt øv, at der ikke var billeder i bogen.

Jeg giver bogen 5 stjerner ud af 5.

Noah 10 år:
hyggelig, sjov og lidt uhyggelig. Det hyggeligste i bogen var, da de så film og spiste slik. Det uhyggeligste var at hundene forsvandt og at glubben nok har spist dem. 4 ud af 5 stjerner.

Liam 6 år:
Sej, god og sød. Det sejeste i bogen var alt. Det sødeste i bogen var at de glubben hjælp dem mod Emil. 5 ud af 5 stjerner.


fredag den 7. oktober 2022

Anmeldelse af "Dragernes æra - drageægget"

Dragenes æra 1 - Drageægget
Skrevet af C. G. Valentine
Udgivet 2020

Bagsidetekst:

Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise.

Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed.

En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke.

Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

-------------------------------------------------------------------------

Ud af de mange bøger jeg var heldig at modtage som anmeldereksemplar fra Forlaget Leitura, var Dragernes æra 1.

Det første du starter med at se når du kigger på bogens cover, er at det skriger af fantasy. Med et drageæg på forsiden som er omgivet af et guldskær som for en til at tænke på magi og selvfølgelig fantasy.
De blå nuancer på forsiden er med til at give bogen en form for mystik.

Når man så åbner bogen er noget af det man møder inden historien er et kort, gør at man (hvis man kan lide det) kan følge med i hvor karakterne er i verden. 
Jeg startede stille og roligt med at læse den, men wow hvor tager den hurtigt fart. Man ønsker at læse videre. 

Selve verdensopbygningen er mega godt lavet og den måde det bliver beskrevet, gør at man virkelig kan leve sig ind i bogen.
Karakter opbygningen kan man også mærke at der er arbejdet godt med. Karakterne har den dybde som de har brug for. Jo større karakter jo mere dybde har karakteren. Virkelig godt. 

En anden ting som jeg virkelig synes fungere godt at at for hver kapitel, så får man lige en overskrift om hvem kapitel handler om. Igen må jeg klappe i mine hænder for jeg kan virkelig godt lide når man skifter imellem karakter, så historien bliver set fra forskellige synspunkter og øjne.

Man følger Juliana, som er en ung kvinde som har nogle personlige problemer som har spændt ben for hende. I starten af bogen sker der en ulykke, hvor hun rammer en ulv og af frygt for at den er kommet til skade, så hun følger efter ulven. Dette er med til at der sker en masse ting og hun kommer igennem en portal, til en anden verden. Hendes rolle i historien er fyldt med farer, men samtidig, møder hun venskab. kærlighed, elver, magi og meget andet.

Selve historien har et rigtig godt flow. Det som også er interessant er den måde hvor på de to verdner hænger sammen. Dette er interessant, fordi man kommer ind på blandt andet klimakrisen, ved at der hentydes til at i vores verden har mennesker misbrugt naturens ressourcer og dermed gjort at vi har de forandringer i verden som vi har.

Men hvorfor skal bogen slutte på den måde. Man vi jo vide hvad der nu skal ske. Heldigvis har jeg også modtager den anden bog i serien "Dragesværdet. 

Giver den 5 ud af 5 fordi det er en skide god fantasy bog med masser af spænding, fantasy, drama, kærlighed og frygt.

søndag den 2. oktober 2022

Anmeldelse af "Elementlommen"





Elementlommen

Skrevet af Julie Midtgaard
Udgivet den 17-09-22
Fra Forlaget Tellerup


Bagsidetekst:

”Aaa-ruuun!” råber jeg af alle kræfter.

Muren til De Forladte Områder er lige så høj, farveløs og tavs som altid.

”Arun!” Min hals er tør og ru. Jo flere gange jeg kalder, jo mindre lyder det som et navn.

Find ... Arun,“ ekkoer Akelas stemme i mit hoved. „Hjælpe.“

Det Endelige Opgør er ovre, så hvorfor forsvinder Luscuros ubalance ikke? Den sender elementsygen ud i endnu en bølge der spreder sig hurtigt og dødeligt.

Lokkerherskeren og Soras støtter kan stå bag, men de er som sunket i jorden. Hvordan bekæmper man en fjende der er alle og ingen steder?

Det eneste Gry og Notios indbyggere har at gå efter, er Akelas inderlige ønske om at finde Arun. Men de aner ikke hvem det er, hvor, eller om Arun er ven eller fjende.

Desværre bringer Gry og de andres søgen dem ind midt i knudepunktet for hele Luscuros ubalance …

Elementlommen er fjerde og sidste bind i serien Sprækken til Luscuro. Her støder Gry på både venskab og kærlighed – men også fjender, en altødelæggende ubalance og hemmeligheder langt større end dem Aalborg nogensinde skjulte.

-------------------------------------------------------------------------

Hvad kan jeg sige, ud over at Julie Midtgaard kan virkelig finde ud af at slutte en serie af.

Elementlommen har alt hvad man kan ønske sig og mere til. Men hvad er det for en tendens som Julie Midtgaard har? Skal serien blive mørkere og mørkere for hver bog hun skriver?

Vi er tilbage i Luscuro og vi skal med Gry og hendes venner igennem en lang og sej kamp for at redde Luscuro fra elementsygen som hærger, og der næsten er værre end før dronning Sora døde/forsvandt.

Gry står tilbage efter at Akela døde, med en opgave som hun ikke kan forstå og ikke ved hvordan hun kan løse. Vennerne står på siddelinjen imens at Gry gennemlever et helvede. Og endnu engang skal de ud på en farefuld rejse hvor alt er i mod dem.

Men det er første gang hvor gruppen møder så mange forhindringer og hvor man virkelig frygter for deres liv. Men samtidig kommer der også et twist som varmede mit hjerte. Uden at afsløre for meget så gemmer en af elementlommerne på en god hemmelighed som få nogle ting i de andre bøger til at give mening. Men på en eller anden måde så kommer deres gruppe igennem udfordringerne og gøre det på deres egen måde. 

Denne bog har masser af twist, spænding, modløshed, kærlighed og sorg. Men også grin og latter. Hvor har jeg siddet meget på kanten af min sofa. Hvor jeg både har råbt af bogen samt græd med vennerne. Jeg har været sur men også mærket varmen i hjertet.

Men en anden lækker detalje som bogen har det er et kort. Ja et kort. Jeg elsker når bøger har kort. For det er med til at støtte læsningen og man kan følge med i hvor henne de befinder sig. 



Så har bøgerne i Luscuro-universet har vundet Mofibo Awards, samt Dansk Fantasys læserpris og været nomineret til Orlaprisen.

Jeg giver elementlommen 5 ud af 5 stjerner, jeg synes at det er den perfekte slutning til en knaldgod serie. 

Men jeg kommer til at savne at læse mere om Gry og hendes venner. Må se hvad der kommer fra Julie Midtgaard i fremtiden omkring Luscuro-universet.

Anmeldelse af " Academia #2: Livseliksiren"




Academia #2: Livseliksiren

Skrevet af Line Wenzel
Udgivet fra forlaget Tellerup
Den 17/9-2022

Bagsidetekst:

New York, foråret 1929
For at skaffe faciliteter til at færdiggøre sin efterforskning af domhuskollapset har hermetikeren, Nia Himlan, indgået en aftale med nogle af Little Italys mere lyssky typer.
Hun får et laboratorie stillet til rådighed, men alt har en pris, og Nia finder snart ud af hvor langt hun er villig til at strække sig for at redde sin karriere.

Samtidig mærker astronomen, Aden Fenice, konsekvenserne af et tyveri på Universitetet for Hermetik da nogen bryder ind i hans hjem. Mødet med den indtrængende mærker Aden permanent og puster liv i det gamle fjendskab mellem Universitetet for Hermetik og Institut for Astronomi.

Livseliksiren er andet bind i alchemypunk-serien Academia om fordomme, videnskab og magi.


__________________________________________


Wow wow wow. 

Er det første jeg må skrive. Endnu engang tager Line Wenzel os med på en rejse igennem et virvar af mystik, drama og kærlighed.

Jeg var opslugt af den første bog men lad mig bare sige at jeg læste livseliksiren på under et døgn, på grund af den simple grund at jeg måtte vide hvad der kommer til at ske.

Samspillet mellem karakteren er skrevet så man virkelige kan relatere til det. Selve opsætningen af miljøet i bogen er tilpas velskrevet at jeg næsten kunne se det for mig.

Lad mig bare sige at jeg op til flere gange måtte små snacke grundet at bogen beskriver meget lækre mad med mere.

En ting som jeg virkelig godt kan lide er når bøger har det med at skifte imellem karakter, da jeg synes at det er med til at give historien en dybde., samt at man for set det igennem flere øjne. Det er også med til at man lige for rystet posen, og ikke ser sig blind kun fra en vinkel. At man rent faktisk får lov til at høre en anden karakters tanker og følelser.

Denne bog lever godt op til hvordan bog 1 var, og den har i hvert fald ikke mistet hverken fart eller intensitet. Jeg må sige at jeg elsker Nonna. Alle burde have sådan en bedstemor som elsker en så højt at det næsten gør ondt, når det kommer til udtryk. Hun er virkelig familiens overhoved.

Men det med at man også kommer dybere ind på livet af både Nia men også Aden, gør også at man bare vil have mere og at man får en dybere karakter som man holder af.

Men jeg må sige at jeg endnu engang bliver efterladt med en historie hvor man bare vil have mere og helst nu. Så hvornår udkommer den næste?

Jeg var så heldig at være med til fantasy festivalen, hvor mig og min mand stod i kø i mange mange minutter for at få signeret mine bøger af Line Wenzel, Julie Midtgaard og Henriette Hesselholdt. Desværre var det min mand som jeg sendte hen med bøger til Line Wenzel, men fik alligevel snakket lidt med hende imens Julie skrev i bøger.

Tak for småkagerne de var virkelig gode og ja folk fra Academia kan virkelig bage. ;) 



Jeg giver bogen 5 ud af 5 fordi den havde alt jeg forventet og mere til.

Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...