Sider

torsdag den 26. maj 2022

Boganmeldelse af "Angst#4 - Panikangst Emilies historie"

 Angst #4: Panikangst: Emilies historie

Bagsidetekst:

Frygten for nye anfald voksede. Jeg mistede koncentrationen og havde svært ved at følge med i timerne. Tankerne kredsede om det der ikke måtte ske, og jeg mærkede konstant efter hvordan jeg havde det indeni.

Var der optakt til noget?
Slog hjertet hårdere end det plejede?
Var jeg svimmel?
Havde smerter i brystet?

Mine hænder rystede og var kolde. Jeg gøs og svedte. Krøb sammen på stolen og bad til at ingen af de andre i klassen opdagede hvordan jeg havde det.

Emilie får et angstanfald i sommerferien før 9. klasse.
Da skolen starter, kommer der nye anfald, og hun bliver mere og mere nervøs for at tage hjemmefra.
Far siger at hun er hysterisk.
Men anfaldene er virkelige, og for at undgå dem lukker Emilie sig inde på sit værelse.

Indtil den dag hun begynder at få hjælp.

ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser.
Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.

_____________________________________________________________________

Jeg modtog denne bog med en følelse af genkendelse. Jeg lider selv af angst, men har lært at leve med angsten og ikke lade den dominere mit liv.
Da jeg starter med at læse den, går det rigtig godt. Sproget i bogen er flydende, og man kommer hurtig ind i historien.
Da Emilie får sit første anfald, kunne jeg mærke, at angsten i mig blev påvirket af dette. Jeg måtte lige lægge bogen kort og minde mig om, at der ingen fare var på færde. Jeg genoptog hurtig bogen igen og måtte erkende, at bogen og jeg havde et fællesskab på trods af at det ikke omhandlede mig.

Mange af de ting, som der bliver beskrevet i bogen, har jeg selv oplevet på egen krop.
Jeg nåede at læse bogen færdig på 2 dage og blev hurtig enig om, at denne bog manglede jeg, da jeg fik angst diagnosen. 

Denne bog var med til at åbne op for, at jeg ikke er alene. For den følelse kan man hurtig få, når man har angst. 
Der bliver på et tidspunkt i bogen beskrevet en vejrtrækningsøvelse, som man kan lave, når et anfald er på vej. Denne øvelse var en af de første øvelser, som jeg fik anbefalet dengang, jeg fik hjælp til min angst. Dette fik mig til at smile og denne øvelse laver jeg stadigvæk den dag i dag. 

Selv om det er forskelligt fra person til person med angst, hvordan de oplever et anfald, eller hvordan de takler dette, synes jeg alligevel, at bogen giver et godt indblik i, hvordan det kan være at have angst.

Jeg ville ønske, at bogen var skrevet tilbage i start 00'erne, og at nogen i min familie og venner havde læst denne bog. Det kunne have hjulpet mig med at forklare, hvordan jeg på de fleste punkter har det med min angst.

Hovedpersonen Emilie, er en karakter som man hurtig kommer ind på livet af. Man får hele tiden et lille lag ekstra på hvordan hun har det og de ting, hun har været ude for. Hun er fortalt godt og er en helt igennem solid karakter. Jeg fik følelsen af at ville hjælpe hende og skåne hende for nogle af de ting som hun var igennem.

Slutningen af bogen synes jeg virkelig meget om. Uden at afsløre for meget er afslutningen på bogen, ligesom jeg på en måde havde forestillet mig. Det giver et indblik i, hvad det kræver, og hvad man skal igennem.

Jeg vil give denne bog 5 ud af 5 stjerner, der er ikke noget, som trækker ned for mit vedkommende og jeg glæder mig til at læse de andre bøger i serien.

søndag den 15. maj 2022

Anmeldelse af "I min blinde vinkel"

 I min blinde vinkel 

Skrevet af Line Wensel
Udgivet fra forlaget Tellerup 2022
Sidetal 242

Bagsidetekst:
Thomas: Hvis du virkelig synes det er så slemt, hvorfor fortsætter du så?
Katrine: Ellers kan jeg jo ikke komme ind på jurastudiet.
Thomas: Skal du da det?

Katrine hader egentlig at gå i 1. g, men uden en studentereksamen kommer hun ikke ind på jurauddannelsen. De ligegyldige skoledage slæber sig af sted mens hun bare venter på at det ringer ud, så hun kan gå på cafe med veninderne eller eksperimentere i køkkenet.
Først da Katrine møder Thomas som er i lære som tømrer, indser hun at der er mange andre muligheder end at følge i forældrenes fodspor.
Men det er ikke let at skabe en helt ny vej for sig selv når alle regner med at man skal være advokat.

______________________________________________________________________

Da jeg modtog denne bog, blev jeg helt glad. Bogen er flot i sin sarte gule farve, og det var med til at gøre, at mit humør løftede sig.
Jeg startede straks med at læse bogen. Jeg kan virkelig godt lide den måde bogen er opbygget på. 
En af de detaljer i bogen, som der springer mig i øjnene, er, når der er beskrevet fx gruppechat på Messenger, så kan man i layoutet se, at det er som en chat. Dette er med til at holde bogen ung og give følelsen af at det ville unge gør i dag. 

De ting, som hovedpersonen Katrine går igennem, er meget nemt at relatere til, og jeg ville ønske, at unge kunne få noget af den viden, hun får hen af vejen i bogen.
Katrine har, siden hun kan huske leget, at hun skulle være advokat, og hun vil da også sige, at det er hendes drøm, men gymnasiet er slet ikke hende. Hun har det svært med at læse lektier og kan ikke holde tanken ud om at skal være der. De næste 3 år.
Hun møder Thomas, og her begynder hendes verden at ændre sig. Hun finder ud af, at ikke alt omhandler, at man skal gå på gymnasiet, og at man kan gå andre veje. 
Samtidig besøger hun Edith på plejehjemmet. Edith er en tidligere nabo, som Katrine snakker meget med og har kommet hos altid. Det er Edith, som har lært hende at lave mad og kager. Men det er også hende, som hun kan vende de svære ting med og ikke hendes forældre. 

Når man tænker på de karakterer, som er i bogen, er de alle spændende og med en god opbygning, så de supplerer hinanden rigtig meget. 
Der er episoder i bogen, hvor jeg har tænkt på, at det kunne have været mig, da jeg var i den alder. Bogen ville have passet mig perfekt, da den har relevante oplevelser i sig. Det har også været med til at jeg både har grædt og grinet. De oplevelser, som Katrine går igennem, er jeg sikker på, at mange unge kan nikke genkendende til, og derfor er det også en bog, jeg ville anbefale. Jeg har nærmest være hele registeret igennem. Denne bog er skrevet godt, og jeg var ikke lang tid om at læse den. 

Dette er ikke den sidste bog af Line Wensel, som jeg skal læse.

4,5 ud af 5 stjerner.

Anmeldelse af Doktor Fusk 1

 Doktor fusk 

Skrevet af Casper Grundtvig
Fra forlaget DreamLitt
Udgivet den 22-10-2018

Bagsidetekst:

Runes far er forsvundet. I mellemtiden er Runes stedfar, Bjarne, flyttet ind sammen med sin søn Viggo. Bjarne gider ikke at arbejde og tilbringer hele dagen i boblebadet, når han altså ikke lige bruger Rune som kungfu-dukke.
Samtidig har Anne fra klassen sagt, at hun gerne vil se solnedgangen sammen med Rune på klubbens skitur. Han bliver ellevild, men da han skal have sin mor til at skrive under på skiturspapiret, stjæler Bjarne det. Han truer med at sende Rune på kungfu-lejr i Vietnams jungle, hvis ikke han klarer en franskprøve i skolen for Viggo. Rune er på dybt vand. Han kan hverken fransk eller er særlig god til sine egne fag, så hvordan skal han klare prøven for Viggo?

______________________________________________________________________________

Jeg har før læst bøger af Casper Grundtvig. Men jeg har ikke forberedt mig på at skulle grine så meget.
Når vi køre ture, så har vi besluttet at vi skal høre lydbøger. Denne gang faldt valget på Doktor Fusk. Ungerne elskede "Mit mikro mega mareridt" samt "Ketchupzombier". Så da de fik set at han også havde lavet Doktor Fusk, skulle den selvfølgelig lyttes til.

Da vi startede med at lytte til lydbogen, blev jeg pludselig i tvivl om det var en bog jeg skulle lytte til. Min mave vendte sig da den billedelige beskrivelse af en snotklat der vandrede ned, "Han affyrede en snotklat ud af næseboret mod håndvasken, men ramte ved siden af. Han lod snotklatten glide ned af skabslågen..." den beskrivelse var noget som den ikke kunne holde til. 
Men jeg tænkte at det måske var det eneste i bogen. Der gik ikke lang tid før hele bilen begyndte at grine. Den måde som Casper Grundtvig, sætter historien op på, gør at den fanger både børn og voksne. Selv min mand som ikke læser bøger eller lytter til dem, var slugt i historien. 

I historien følger man Rune som bor med sin mor og hendes kæreste Bjarne samt hans søn Viggo. Rune er savner sin far meget og håber hele tiden at han kommer hjem igen. Men nu er Bjarne flyttet ind og det vender alt på hovedet. Bjarne er i følge ham selv kungfu mester og har svaret på alt. Hans trang til Runes mors lakridser og nudler, er langt over grænsen for afhængighed, men det er intet i forhold til at passion for boblebad. Hvis det kan kombineres er Bjarne i himlen.

Bjarne er ikke en særlig opmærksom far, men går meget op i hans image og omtale. Derfor tvinger han også Rune til at tage en test for Viggo. Dette leder Rune hen til doktor Fusk, efter at han i biografen har set en reklame for ham. 

Dette er starten på et eventyr som ikke er fuld af håb og lykke. 

Mange af karakterne er fyldestgørende og derfor er selv den mindste karakter betydning. Sandra er en karakter som jeg har haft medlidenhed med, men samtidig grint over.
Doktor Fusk er bare en helt særlig type som ikke kan beskrives.
Bjarne er Bjarne og glemmer lidt at der er andet i verden end lakrids, nudler og boblebad.
Mick er en god ven som er støttende og med på den værste.
Åge er helt igennem en lærer som ikke er helt med på hvad der sker i sin klasse.
Anne er den pige som Rune helt vild med.
Viggo er en god dreng, men har bare brug for hjælp og en til at guide ham så han kan finde sin egen plads i verden.
Runes mor arbejder meget for at få hele familien til at hænge sammen og vil gøre meget for Rune.

En anden ting som jeg er vild med og som ungerne hørte med det samme det blev nævnt i bogen, var ketchup zombie, så var ungerne i den syvende himmel.

Liam på 6 år giver bogen 5 ud af 5 stjerner, "Det er verdens bedste bog og jeg kan ikke vente med at høre den igen"

Noah på 10 år giver bogen 5 ud af 5 stjerner, "Denne bog er bare den bedste bog i verden fordi den er så hylende skæg"

Min mand Jonas giver bogen 4 ud af 5 stjerner, "Bøger siger mig ikke så meget, men denne bog var overraskende sjov"

Jeg giver bogen 4.5 ud af 5 stjerner, "Denne bog har formået at få hele familien til at grin og fjolle. Det er en humoristisk bog som kan glæde alle aldre
. Det eneste der trækker ned er snotklatten."

Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...