Sider

tirsdag den 30. august 2022

Boganmeldelse af "Ellebæt"

 Ellebæt - jagten på den stjålne skat 

Skrevet af Kat Lassen 
Illustreret af Anita Sølvet
Udgivet fra forlaget Krabat
Sidetal 110


Bagsidetekst 
Det lød som et tordenbrag, og Ellebæt kunne have sværget på, at jorden rystede under dem. ”Se,” udbrød Tit bange og pegede. En grøn tåge kom langsomt snigende og omringede dem. 
Emma og Rasmus elsker, når farmor fortæller historier om pigen Ellebæt, der tager på eventyr i Gammelskov, hvor der bor både trolde og feer. Men gemmer farmor også på en hemmelighed? Hvem tilhører for eksempel den lille stemme, som farmor taler med nede i stuen om aftenen? Og hvordan kan en fodbold pludselig trille helt af sig selv? Emma synes, det er meget mystisk. 
Ellebæt - Jagten på den stjålne skat, er en sjov og spændende historie, hvor man møder både mosekonen, en kæmpeørn og ikke mindst trolden Grumpe, der kan prutte så grønt og fælt, at næsen visner. 
Ellebæt er egnet til både højtlæsning og læs selv.

______________________________________________________


Jeg har så heldig at møde Kat Lassen til et arrangement på Vanløse bibliotek.
Her fik jeg en god snak med hende og derefter købte jeg bogen Ellebæt. Jeg syntes at det lød som en sød og sjov historie. 

Jeg begyndte at læse bogen til #etdøgnmedbøger. Det er som jeg forventet en rigtig god bog som jeg ved at mine drenge vil elske når jeg læser den for dem eller hvis de selv vil læse den, der er flere sjove elementer i historien og jeg kan virkelig godt lide at der er en historie i fortællingen. 
Når jeg selv går rundt i skove, får jeg altid følelsen af at der er mere mellem himmel og jorden. På trods af at jeg er voksen er jeg sikker på at der findes feer og alt muligt andet. 

Selve bogen er rigtig flot illustreret og billederne passer perfekt til historien. Der er også når man har læst bogen færdig, er der en sjov lille opgave hvor man skal finde Gulp.
Det gør bogen lidt mere levende og sjov for børn, da i hvert fald min drenge elsker sådan nogle opgaver.

Farmoren er en rigtig varm og venlig, men har også en hemmelighed at passe på og som måske snart skal fortælles. Emma er en pige som vil høre farmors historie hele tiden og ikke har tid til andet, men som også er meget observerende. Rasmus er en dreng med krudt i hvor der skal ske noget hele tiden, men samtidig vil han gerne høre historier, men glemmer tid og sted.

Det er en bog som jeg vil anbefale til børnefamilier som kan lide en hyggelig historie, med feer og trolde og mange andre ting.

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.

Boganmeldelse af "Er du sindssyg mor?"

Er du sindssyg, mor?


Skrevet af Anne Rye Andersson
Udgivet af Forlaget Leitura
Den 29-04-2022


Bagsidetekst:

Pludselig hører jeg lyden af helikoptere, der flyver over mit hoved. Min puls stiger, er det nu? Jeg kan høre, de cirkler rundt over mig. Jeg finder et billede af dig og knuger det ind til mit bryst, kysser det. Mor klarer den, mor klarer den, messer jeg i tankerne. Jeg hører nogen, der banker, så lyden af en dør, der bliver slået ind. Jeg lægger mig i sengen med fotoet på hjertet og venter i en feberagtig tilstand. Jeg er klar til at dø for verden. Jeg er klar til at dø for dig.

Anne hører stemmer og er ansvarlig for verdens børn. Særligt hendes egen søn, som er hendes faste holdepunkt midt i kaos og psykiatrien.

I Danmark får hver tredje en psykisk sygdom i løbet af livet. Hvert år har mere end 700.000 voksne symptomer på psykisk sygdom.

Er du sindssyg, mor? er en autofiktiv roman om psykisk sygdom og moderskab. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

______________________________________________________________



Da jeg modtog en pakke fra Forlaget Leitura, var denne bog en del af de mange, som jeg modtog.

Bogen havde vakt min opmærksomhed, da det er en bog, som berører psykisk sygdom og det at være mor samtidig.


Fra mit eget liv har jeg både sloges med angst og depression. Jeg har følt mig forkert og uegnet som mor. Jeg har heldigvis arbejde mig igennem det meste.


Denne bog handler om Anne, som kan høre stemmer, hendes liv er meget baseret på ikke at gøre noget forkert for så kommer der til at ske en katastrofe.

Bogen er skrevet så man får en følelse af dagbogs stil. Man følger Anne igennem cirka 1 ½ år og den måde som nogle passager er fuldstændig kaotisk, ligesom det må være for Anne.

Der er elementer, hvor man virkelig mærker medfølelse fra andre som blandt andet kapitlet med ambulanceføreren. 


Bogen ramte mig på både den gode og dårlige måde. For tanken om alle de personer med en psykisk lidelse, som ikke får den hjælp, de har brug for, får mig hjerte til at græde.

Men samtidig gør bogen mig glad for, at der og i litteraturen bliver sat fokus på tabubelagte emner.


Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.


Glæder mig til at se hvilke andre værker der kan komme fra forfatteren.


Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...