Angst #4: Panikangst: Emilies historie
Bagsidetekst:
Frygten for nye anfald voksede. Jeg mistede koncentrationen og havde svært ved at følge med i timerne. Tankerne kredsede om det der ikke måtte ske, og jeg mærkede konstant efter hvordan jeg havde det indeni.
Var der optakt til noget?
Slog hjertet hårdere end det plejede?
Var jeg svimmel?
Havde smerter i brystet?
Mine hænder rystede og var kolde. Jeg gøs og svedte. Krøb sammen på stolen og bad til at ingen af de andre i klassen opdagede hvordan jeg havde det.
Emilie får et angstanfald i sommerferien før 9. klasse.
Da skolen starter, kommer der nye anfald, og hun bliver mere og mere nervøs for at tage hjemmefra.
Far siger at hun er hysterisk.
Men anfaldene er virkelige, og for at undgå dem lukker Emilie sig inde på sit værelse.
Indtil den dag hun begynder at få hjælp.
ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser.
Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.
_____________________________________________________________________
Jeg modtog denne bog med en følelse af genkendelse. Jeg lider selv af angst, men har lært at leve med angsten og ikke lade den dominere mit liv.
Da jeg starter med at læse den, går det rigtig godt. Sproget i bogen er flydende, og man kommer hurtig ind i historien.
Da Emilie får sit første anfald, kunne jeg mærke, at angsten i mig blev påvirket af dette. Jeg måtte lige lægge bogen kort og minde mig om, at der ingen fare var på færde. Jeg genoptog hurtig bogen igen og måtte erkende, at bogen og jeg havde et fællesskab på trods af at det ikke omhandlede mig.
Mange af de ting, som der bliver beskrevet i bogen, har jeg selv oplevet på egen krop.
Jeg nåede at læse bogen færdig på 2 dage og blev hurtig enig om, at denne bog manglede jeg, da jeg fik angst diagnosen.
Der bliver på et tidspunkt i bogen beskrevet en vejrtrækningsøvelse, som man kan lave, når et anfald er på vej. Denne øvelse var en af de første øvelser, som jeg fik anbefalet dengang, jeg fik hjælp til min angst. Dette fik mig til at smile og denne øvelse laver jeg stadigvæk den dag i dag.
Selv om det er forskelligt fra person til person med angst, hvordan de oplever et anfald, eller hvordan de takler dette, synes jeg alligevel, at bogen giver et godt indblik i, hvordan det kan være at have angst.
Jeg ville ønske, at bogen var skrevet tilbage i start 00'erne, og at nogen i min familie og venner havde læst denne bog. Det kunne have hjulpet mig med at forklare, hvordan jeg på de fleste punkter har det med min angst.
Hovedpersonen Emilie, er en karakter som man hurtig kommer ind på livet af. Man får hele tiden et lille lag ekstra på hvordan hun har det og de ting, hun har været ude for. Hun er fortalt godt og er en helt igennem solid karakter. Jeg fik følelsen af at ville hjælpe hende og skåne hende for nogle af de ting som hun var igennem.
Slutningen af bogen synes jeg virkelig meget om. Uden at afsløre for meget er afslutningen på bogen, ligesom jeg på en måde havde forestillet mig. Det giver et indblik i, hvad det kræver, og hvad man skal igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar