Sider

tirsdag den 21. juni 2022

Anmeldelse af "Jeg er Saga"

Jeg er Saga

Skrevet af Silja Okking

Udgivet fra Politikens forlag

Sidetal 221

Bagsidetekst:

I en ukendt verden må Saga finde sig selv, før hun kan finde hjem.

Saga elsker fantasy og rollespil. 

Sammen med sin ven, Marcus, forsvinder hun ofte ind i en verden af elvere, dværge og magi, hvor tanker om skilsmisseforældre og usikkerhed drukner i lyden af brølende orker. 

Men under et slag ved rollespilsstævnet ude ved bautastenene bliver Saga slået omkuld af en lidt for ivrig fyr med en skumgummiøkse.

Saga kommer til sig selv, men noget er anderledes. Hun ligger ganske vist stadig ved bautastenene, men hendes spidse elverører føles ... ægte?

Saga vikles nu ind i et fantasydrama i landet Assuldúr, hvor orkernes våben ikke er lavet af gummi, og hvor magi ikke er noget, man nøjes med at læse om i tykke bøger. Saga må se i øjnene, at hun spiller en større rolle i et magtspil mellem livsfarlige fjender.

Og hun må finde sit eget ståsted i en verden, der hele tiden forandrer sig omkring hende, hvis hun vil overleve længe nok til at finde hjem.


_____________________________________________________________________________


I forbindelse med at jeg var nede i bog og idé i Holbæk, så jeg, at der ville komme to forfattere på besøg. Det var Silje Okking og Merlin P. Mann. Jeg valgte, at fordi jeg havde hørt gode anmeldelser om begge forfattere at tage min familie med ned til arrangementet. Da vi kommer derned, bliver vi mødt af to virkelige søde forfattere som delte popcorn og sodavand ud til alle børn, der var mødt op og tog sig tid til at stå og tale med alle, der havde lyst. Det var startskuddet til at jeg skulle læse “Jeg er Saga”. 


Det første, som springer i øjnene omkring bogen, er selve bogen. Hvor er det en smuk bog, som er flot illustreret og fanger essensen omkring bogen. Når man slår op i bogen, bliver man mødt af et flot kort, som viser Assuldúr. Dette gør, at man som læser kan følge med i, hvor karakteren Saga befinder sig henne.


Historien om Saga er en fortælling, som taler til både børn og voksne, som elsker rollespil og fantasy. Saga er en pige, som elsker bøger, hendes ven Marcus introducerer hende til rollespilsverden, som hun nu er en del af. Hendes forældre er i gang med en skilsmisse, og hun bor sammen med hendes far. Dette påvirker Saga, og hun er meget bekymret for sin far. Marcus og Saga skal til et rollespilsstævne, hvor hun skal overnatte. Gennem bogen får man et godt indblik i, hvordan Saga har det med skolen og livet derhjemme, men samtidig kommer man med på en rejse hvor Saga lære at stole på sig selv og sine egne evner. 


Jeg kan virkelig godt lide den måde, som bogen er opbygget på, og den måde som skriften i bogen ændrer sig alt efter hvad der sker.  Når der sker nyt i bogen bliver det flettet ind i historien så man nærmest kan se det for sig. Det gør bogen for mig meget levende, som er med til at man nemt kan leve sig ind i denne verden som Saga befinder sig i.


Jeg føler, at jeg kan mærke, hvordan Silje er passioneret omkring fantasy og rollespil.

Bogen er fyldt med familie, fantasy, magi, venskab og spænding. Der er selvfølgelig det gode mod det onde og en masse andre spændende ting. Bogens målgruppe er sat til 11+, og det synes jeg er meget passende i forhold til de emner, som bogen berører.


Jeg vil give bogen fem ud af fem stjerne, og jeg venter i spænding på næste bog fra Silje Okking.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...