Sider

fredag den 4. november 2022

Boganmeldelse af "Dragernes Æra 2 – Dragesværdet"


Dragernes Æra 2 – Dragesværdet

Forfatter: C. G. Valentin
Forlaget Leitura 
Udgivelsesår: 2021 
Sprog: dansk
Sider: 334


Bagsidetekst:

”Du er den fødte leder. Frelseren. Dragehvisker og halv mørkelver. Hele vores race har ventet på én som dig i evigheder. Én, som folk vil lytte til og følge. Du vil genrejse os fra asken og tage din hævn.”

Han smilede pludselig stort, og det fjerne blik lagde sig igen over de sorte øjne. Ansvaret for den anden verden er tilfaldet den unge Sarina. Hun er vokset op i en beskyttet tilværelse i en kærlig plejefamilie, oplært til at være Den Udvalgte.

En dag dukker troldmanden Queridor op, og virkeligheden viser sig at være meget anderledes end, hvad hun troede, da hun tvinges til at drage afsted på sin skæbnerejse.En krig er under opsejling i Novahr Orbís, og snart er Sarina på flugt fra sin ukendte far. Men taler rygterne sandt om Daerín Khendrêel? Hvilke historier skal hun tro på, når hun også altid har ønsket sig en far? Da hun første gang får fingre i Dragesværdet, og dragerne underkaster sig hende og hendes slægtsblod, ændres alt. Et altafgørende spørgsmål presser sig på: Kan man skabe en ny og anderledes verden uden et opgør med den forrige?

----------------------------------------------------------------------------------------------

Denne bog har jeg glæde mig til at læse lige siden jeg blev færdig med den første bog. Det er netop på grund af den første bogs slutning. Alt for mange spørgsmål sad jeg tilbage med og dem ville jeg have svar på med det sammen. Heldigvis havde jeg denne bog liggende, så jeg kunne læse videre med det samme.

Bogen er rigtig spændende og svær at lægge fra sig, når man er i gang. Men jeg skulle lige vænne mig til, at det denne gang ikke er Juliana, som er hovedpersonen. Det er denne gang hendes datter Sarina. Hun er opvokset i en plejefamilie hele igennem hele hende opvækst har hun hele tiden vist, at hendes fremtid indbære store ting. Men det er først, da hun tager på den lange rejse mod hendes fremtid, at hun bliver konfronteret med hendes far natur og hendes mors fortid.

En anden ting, jeg virkelig god kunne lide i denne bog, er Sarinas utallige mange breve til sin far.  Dette er med til at danne Sarinas syn på sin far, at hun har sin egen mening omkring ham, og hvad hun tror, der skete.

For uden Sarina møder vi også Darín og Eldan. På trods af at der kører forskellige historier i samme bog, som har betydning for hinanden, så er de meget godt smeltet sammen, så det ikke er med til at forvirre plottet eller hovedhistorien.

En ting er virkede underligt for mig er, når Sarina møder en ung kvinde, hvis navn er Jennifer. Jeg har lidt svært ved at se dem blive så hurtige venner og mere til. Jeg ville mere have troede på sammenhængen, hvis det, der skete, var trukket ud over længere tid.

Men jeg er vild med historien og forfatteren er god til at beskrive omgivelser og fremdrift. Nogle steder kunne det godt have gået hurtigere, men overalt set synes jeg at det er lige der hvor det skal være.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner 



Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...