Sider

tirsdag den 5. april 2022

Boganmeldelse af Asgårds døtre 3

Asgårds døtre 3: Ísliljas fortælling

Af Sidsel Katrine Slej
Udgivet fra forlaget Tellerup
Den 7 April 2022
Sidetal: 356
Bagsidetekst:

Íslilja Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste krigere.
Hun er modig, skarpsindig og mestrer sit sværd til perfektion.
Viger ikke tilbage for selv den farligste mission.
For som kriger gør hun hvad hun er bedst til. Hun kæmper.
Hun lever. Er fri. Men forude venter et bur; et arrangeret ægteskab.
En alliance der er tvingende nødvendig da hendes familie står på kanten
af den blodigste fejde nogensinde imod den mægtige Vølsungeslægt.

Íslilja ved godt hvad hun bør gøre; opgive sin frihed og sit kald for sin familie.
Men det strider imod hele hendes væsen. Så i stedet gør hun det hun er bedst til.
Hun kaster sig ud på mission. Den farligste og mest risikable nogensinde.
Íslilja har alt at tabe. Sin familie, sit hjem, sit liv.
Selv det hun mindst venter ... sit hjerte. Og så endda til den helt forkerte.

Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder.
Om slægt og ære. 
Om hjertets længsel.
Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse.
Dette er deres fortælling.


Da jeg modtog denne bog. blev jeg blæst over alle de detaljer som der var blevet kræset om. Bare forsiden i sig selv, er et mesterværk.

Bogen er nummer 3 i en serie, hvor bog 4 er undervejs. Når man læser en serie er der altid en forventning om at det kun kan blive godt. Især når man er helt vild med både bog 1 og 2.
Jeg kan sige at denne bog lever op til de forventninger som jeg havde og gav lige 110% mere. 

I mens jeg sad og læste var der flere steder hvor plottet lige gav et lille tvist og fik mig ud på kanten af sofaen og simpelthen måtte ligge bogen fra mig. På grund af at jeg slet ikke havde set det komme. Jeg følte træng til at bevæge mig og komme ud med de følelser som sad i kroppen. Men 5 sekunder efter var jeg med næsen i bogen igen.
Det tog mig knap 3 dage at læse fortællingen færdig og jeg sad med en længsel efter at vide mere og slutningen i denne fortælling er ikke en slutning men en begyndelse på næste fortælling.

Sproget i bogen, er for mig et meget levende sprog. Dette er med til at gøre det nemmere for mig at leve mig ind i fortællingen.
Man mærker ordene tydeligt igennem de karakter som man lære at kende og for mig kommer følelserne helt ind under huden. 

En ting jeg virkelig holder af ved denne bogserie er, at man får historien fra forskellige synsperspektiver, i og med at det er forskellige personers fortælling. Man kommer ind og lære dem og deres tanker, for hvorfor de lige gør tingene på den måde. Det er forfriskende at man skifter hovedperson fra bog til bog. Men at der stadigvæk er en sammenhæng og at man hele tiden høre om dem alle. Bare fra forskellige vinkler.

 I denne bog lære vi faktisk om en hel ny gruppe, nemlig den gruppe af mænd som Íslilja tager på mission med. Der er mange forskellige typer af karakter og denne repræsentation gøre det godt for bogen. Da bogen er skrevet som den er, gør den det let at lære dem at kende så man kommer lidt ind på livet af dem. Det er dejligt når selv bi-karakter kommer til at fylde og at man tænker over dem. Så det ikke kun er fylde karakter.

En ting jeg lagde meget mærke til i denne bogserie, er at sidetallene sidder oppe på siden og ikke nede som man er vant til. Dette var for mig lidt anderledes og husker fra da jeg læste bog 1, at min mand spurgte til hvor langt jeg var noget og så kunne jeg ikke lige finde det. Men fandt det jo heldigvis. Dette er en detalje som er med til at man husker bogen for ud over dens fantastiske historie.

Samlet set vil jeg sige at det har været en fornøjelse at læse bog 3 og glæder mig til at kunne læse videre. 

Så den får 5 ud af 5 stjerner fra mig

Da jeg føler at den rammer fuldstændig plet og at det er en bogserie som jeg går og anbefaler andre at læse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anmeldelse af Battle Royale #1-4

Battle Royale 1-4# Skrevet af Michael Kamp Udgivet af forlaget Tellerup Forlaget skriver: Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til...